Skrevet i anledning af mit 1o års opdrætterjubilæum.

Da jeg var barn var det ikke almindeligt med børnehaver og vuggestuer - især ikke på landet hvor jeg er opvokset. Min mor har fortalt mig, at når hun hjalp med aftenmalkningen, satte hun mig ofte i en tom kalvebås med halm. Så gik der ikke mange minutter, inden jeg sad med armen fuld af gårdens dejlige katte, som jo helst skulle være lidt vilde. Ellers mente far, de ikke gjorde deres gode gerning med at fange så mange mus som mulig. 

Da jeg var blevet lidt ældre lykkedes mig at smugle en missemor med ind i min seng, hvor hun om natten fik 5 killinger. Jeg glemmer aldrig den oplevelse, det var med lommelygten under dynen at opleve en katte fødsel. Jeg syntes jo det var synd at den skulle have sine killinger ude i stalden.

Der skulle imidlertid gå mange år inden jeg igen oplevede en katte fødsel i min seng.

Mit stamnavn "NARYSCHKINA" er russisk, og det har naturligvis sin forklaring. Det blev oprettet  for mange år siden til mine russiske mynder også kaldet Borzoi.


Det er kun mine to til højre på billedet, resten er familie.

Det var i mange år min store interesse, med tilhørende udstillinger og coursing (hundevædeløb på fri mark, hvor hundens jagtegenskab testes i parløb).

Men hundeopdrættet blev aldrig til noget, for da jeg endelig fik en tæve kunne hun ikke få hvalpe, og det er lidt begrænset hvor mange hunde man kan have i den størrelse.

Da jeg i 1987 blev skilt var jeg klar over at jeg måtte finde en interesse som var mindre pladskrævende, og hvad var nærliggende end at tænke på katte. De, som kender mynderne med deres aristokratiske eksteriør og deres sensible væsen, forstår sikkert, hvorfor jeg valgte siameseren.

Inden jeg fandt frem til en siameseropdrætter hvor jeg ville købe, blev det først til Ivan von Olsen, (han blev  15 år gammel), en dejlig rød huskat fra Danmark, som jeg smuglede i min jakkelomme gennem tolden. Jeg boede dengang i Tyskland og arbejdede på en dansk færge. 

CH.Black Earl von Avathar ORI n  købte jeg i 1988 af Hildegard Barth. Det blev til en del udstillinger med Ivan og Earl, men jeg må ærlig indrømme at jeg dengang følte mig malplaceret på en katteudstilling.

"Katten i buret og så bare ellers se på, at en steward præsenterede dine dyr".

Dengang var det ikke så udbredt som nu med "bær selv" udstillinger.

Fra hundeudstillinger var jeg jo vant til rigtig at arbejde. For at præsentere en hund optimalt, koster det meget træning og øvelse.

I mellemtiden var mine hunde blevet gamle, og de nød bare tilværelsen. Da jeg så på en dansk udstilling så en Forreign White- han, gå rundt sammen med sin ejer (uden line) og sidde ved kaffebordet og drikke af hendes kaffekop, kiggede jeg godt nok to gange. Jeg blev så forelsket i den hvide Siamesere at jeg var sikker på at dette måtte blive min næste kat.

I foråret 1989 blev jeg lykkelig ejer af Angelica´s White Medea  en dejlig stor robust og fortræffelig avlskat som blev stammoder til mit siameseropdræt.

Schnewittschen eller Dronningen som hun kaldtes i dagligdagen, fik sit første kuld, i maj 1990 i min seng, hun ville bare være hos mig når hun skulle føde.

Det har forøvrigt alle mine katte fået lov til. 

Faderen var IC. Commance v. Eisenstein, som på moderens side har Al Katta og Uruguay linier og på faderens side har Conquest og San-T-Ree linier. Jeg må indrømme, at det på daværende tidspunkt ikke sagde mig så forfærdelig meget. Det skulle så senere ændre sig.
 
Rawly Naryschkina

En killing fra dette kuld rejste til Holland, IC. Rawly Naryschkina SIA w 67 er at finde i en del stamtavler der. Rhayan -  også hvid  blev BIS killing på sin første udstilling. Ham ville jeg forfærdelig gerne selv have beholdt, men fornuften tog overhånd, for som min ny samlever dengang sagde og stadig siger: Vi har begge kun to hænder.

Af  Medea´s næste kuld efter IC. Legendary v. Avathar hvor der ligger de amerikanske linier San-Toi´s og Calemar bag, kom der to nydelige brunmaskede piger, hvoraf den ene, Schalimar,  rejste til Italien og blev IC. Desværre var kommunikationen ikke så god, men jeg ved at hun har fået mange dejlige kuld der med forskellige hanner.

Søsteren Samsara kom til Hildegard Barth, von Avathar - opdrættet, hvor som her, et godt temperament er i højsæde, så der har hun sat sine spor.

Da jeg på en udstilling så EC. Dan Thai´s Ieyasu efter (EC.Chantina Justinian ORI b  X CH.Spinx Quality Street ORI b) var jeg sikker på, at han, hvis muligt, skulle være en far til mine næste killinger.

Skæbnen ville, at på det tidspunkt, hvor Dronningen gerne ville have herrebesøg, var Ieyasu´s ejere midt i en flytning, så jeg fik lov til at have ham her hos os en uges tid på Lolland. Om det var dengang, jeg reviderede min mening om, at jeg aldrig vil have avlshan, kan jeg ikke  sige, men det er helt sikker, at det har haft en stor indflydelse.

Ieyasu er blevet far til nogle kuld her, og der er et par piger jeg vil nævne: IC. Xyntia Naryschkina SIA w 67, der er hos Horst Bischoff og dommer Ursula Lose, og efter en senere parring er IC. Zindy Naryschkina SIA b hos Barbara  Presley, Ptah´s Descentans opdræt, også Tyskland, - et opdræt, der har specialiseret sig i  havanna og cinnamon.

Fra Medea´s sidste kuld maj 1995 (med Moulin Rouge´s Bryant SIA n) kan jeg nævne at IC. Cosima Naryschkina, Britt Hansen købte hende, og efter hendes død, var hun en kort periode igen i mit hjem. Hun har nu fået et nyt hjem hos en dejlig familie i Tyskland hvor hun kom hen med Bøllebørn i maven, og er nu den, der bestemmer. Her gik ikke så godt, for her var det jo Dronningen der bestemte.

I august 95 holdt Bølle sit indtog i vores lille familie. IC. Tiptap-Tomtom´s Asterion SIA n er efter GIC. Quinten v. d. Marcken SIA n, (her ligger hollandske engelske og svenske linier bag),moderen er Athina v. Eisenstein.  Far til Athina er WV. Chanteclairs Herkules.

Det var bare meningen at vi skulle have et par kuld og så…… ja det er blevet til et par mere, men Bølle er simpelthen den vidunderligste kat, vi kan tænke os, og da vi ikke har det store problem med hankattestrint, og vi samtidig har pladsen til ham, får han lov til at beholde hans ædle dele lidt endnu.

Hans børn arver hans dejlige temperament, og på udstillinger kan vi efterhånden beundre dem som BIV og BIS , De er det, der er mit mål, nemlig en dejlig klassisk og harmonisk siameser, der ikke er for overtypet. 

I sommeren 96 blev en drøm til virkelighed, jeg fandt en lille blåmasket pige hos Karin Pedersen som jeg måtte købe, Winnetou´s Laila Naryschkina, det blev til vores lille prinsesse. Hun har også det, jeg værdsætter utroligt højt, nemlig et vidunderligt temperament. Prinsessens første kuld skulle naturligvis være med Bølle, og de fik 7 dejlige børn - 4 brunmaskede, 1 blå og to lillamaskede siamesere. Tre af dem (jeg syntes, det var for meget med dem alle sammen) var med på en udstilling og blev bedste kuld. 

Al afsked er svær og Enya SIA c havde da også  medlidenhed med mig så hver gang der kom killingekøbere, opførte hun sig så afskyeligt, at der ingen var, der ville have hende. Derfor er hun  blevet her. Hendes kælenavn "Trille" fik hun meget tidligt. Hun var ikke mere end 4½ md. da hun lå og trillede foran vores fødder, og jeg var sikker på at det var for at få vores opmærksomhed,  men nej……. det var løbetid!

Prinsessens 2. kuld blev 6 dejlige blåmaskede killinger efter CH. Ivantes Yamtai (EC. Schermese Legacy x  San-T-Ree Torti Spot) heraf er tre gået i avl hos  opdrættere Tyskland. 

Trille havde en forrygende udstillingskarriere, hvor hun på et halvt år blev IC. Jeg tror hun tænkte: Lad os få det overstået så hurtigt som muligt. Hun kender nemlig min indstilling: Avlshunner skal have lov til at nyde tilværelsen som avlshunner.

Hun  fik som 1½ årig, med Longwiew Sir Lancelot SIA n, (G.CH. Roysterer Shermisian SIA c Shermese Temple Flower SIA n) 

en dejlig avlshan som min veninde Hildegard Barth har importeret fra England, fem dejlige killinger nytårsmorgen 1999. Af dem er der blevet 3 piger hos opdrættere i Danmark; en han er også i avl hos en tidligere killingekøbere i Sydtyskland.

Prinssesens kuld i 99 blev kun til to, hun tænkte nok , først syv, næste gang seks,  så ville hun hygge sig med to, det var igen med Sir Lancelot som far. Han giver simpelthen det dejligste temperament samt dejlige harmoniske killinger.

Han er også  far til IC. Nissen´s Vimmer SIA a (Vimmer´s mor er Nissen´s Peggy ORI a).

Ja og så er Vimmer far til Trilles kuld i 99 også kun to, Joker og Janka, de er begge rejst til Paris, hvor de hos Madame Courrier og hendes datter nu har deres nye hjem.

Trille er så gerne mor og en rigtig god mor, og hvis det skulle gå efter hendes ønsker ville hun have børn altid, men det går nu heldigvis ikke. 

I september  99, erobrede, Bølles barnebarn, Nissen´s Beauty Baroness SIA a, mit hjerte med storm, hun havde nær fået kælenavnet "Klistermis", det blev dog til "Pjuske" for når hun, som næsten altid, er glad og kælen, ligner hendes pels en forpjusket uldtot, om det er arveligt kan jeg ikke sige, men Bølle rejser også pelsen når han er kælen.

Desværre blev Beauty kun 2 år gammel, hun fik en blodprop i hjernen og vi måtte sige farvel til hende efter at hun kun havde fået et kuld killinger med IC. Longwiew Sir Lancelot. 

Kombinationen Vimmer & Trille var rigtig god, derfor rejste Trille igen til Jylland og resultatet blev seks dejlige blåmaskede killinger.

Jeg er nu en gang blevet siameseropdrætter med liv og sjæl, og håber at blive ved mange år endnu. 

Selvfølgelig er alt ikke lutter lagkage, der har også været situationer og oplevelser som jeg godt ville have været forundt, det kan ikke være anderledes når man har med levende væsner at gøre. 

Min søgen efter et godt og internationalt avlsmateriale, har givet nogle spændende stamtavler, som ikke er uvæsentlige for at lave et seriøst opdræt af klassiske og efter standarden typede dyr, som dommerne (gerne) vil have dem. 

Jeg vil dog samtidig også gerne have at   den ganske almindelige killingekøber syntes om mine siamesere. Hvor er jeg  tit i telefonen blevet spurgt:  Hvordan er typen?

Allerbedst har jeg det, når jeg kan give en killingekøber en god oplevelse, og at de er glade for deres lille nye, som skal have en god karakter og ikke have problemer med at skifte hjem.

Kommer de så senere på udstilling eller bliver brugt i avl, og alt går til deres tilfredshed, så har jeg været, og er på rette vej.

Juli 2000

Heide Petersen