|
Skrevet
i anledning af mit 1o års opdrætterjubilæum.
Da jeg
var barn var det ikke almindeligt med børnehaver og vuggestuer -
især ikke på landet hvor jeg er opvokset. Min mor har fortalt
mig, at når hun hjalp med aftenmalkningen, satte hun mig ofte i
en tom kalvebås med halm. Så gik der ikke mange minutter, inden
jeg sad med armen fuld af gårdens dejlige katte, som jo helst
skulle være lidt vilde. Ellers mente far, de ikke gjorde deres
gode gerning med at fange så mange mus som mulig.
Da
jeg var blevet lidt ældre lykkedes mig at smugle en missemor med
ind i min seng, hvor hun om natten fik 5 killinger. Jeg glemmer
aldrig den oplevelse, det var med lommelygten under dynen at
opleve en katte fødsel. Jeg syntes jo det var synd at den skulle
have sine killinger ude i stalden.
Der skulle imidlertid gå mange år inden jeg igen oplevede en
katte fødsel i min seng.
Mit
stamnavn "NARYSCHKINA" er russisk, og det har
naturligvis sin forklaring. Det blev oprettet for mange år
siden til mine russiske mynder også kaldet Borzoi.

Det
er kun mine to til højre på billedet, resten er familie.
Det
var i mange år min store interesse, med tilhørende udstillinger
og coursing (hundevædeløb på fri mark, hvor hundens
jagtegenskab testes i parløb).
Men
hundeopdrættet blev aldrig til noget, for da jeg endelig fik en tæve
kunne hun ikke få hvalpe, og det er lidt begrænset hvor mange
hunde man kan have i den størrelse.
Da
jeg i 1987 blev skilt var jeg klar over at jeg måtte finde en
interesse som var mindre pladskrævende, og hvad var nærliggende
end at tænke på katte. De, som kender mynderne med deres
aristokratiske eksteriør og deres sensible væsen, forstår
sikkert, hvorfor jeg valgte siameseren.
Inden
jeg fandt frem til en siameseropdrætter hvor jeg ville købe,
blev det først til Ivan von Olsen, (han blev 15 år
gammel), en dejlig rød huskat fra Danmark, som jeg smuglede i min
jakkelomme gennem tolden. Jeg boede dengang i Tyskland og
arbejdede på en dansk færge.
CH.Black
Earl von Avathar ORI n købte jeg i 1988 af Hildegard Barth.
Det blev til en del udstillinger med Ivan og Earl, men jeg må ærlig
indrømme at jeg dengang følte mig malplaceret på en
katteudstilling.
"Katten
i buret og så bare ellers se på, at en steward præsenterede
dine dyr".
Dengang
var det ikke så udbredt som nu med "bær selv"
udstillinger.
Fra
hundeudstillinger var jeg jo vant til rigtig at arbejde. For at præsentere
en hund optimalt, koster det meget træning og øvelse.
I
mellemtiden var mine hunde blevet gamle, og de nød bare tilværelsen.
Da jeg så på en dansk udstilling så en Forreign White- han, gå
rundt sammen med sin ejer (uden line) og sidde ved kaffebordet og
drikke af hendes kaffekop, kiggede jeg godt nok to gange. Jeg blev
så forelsket i den hvide Siamesere at jeg var sikker på at dette
måtte blive min næste kat.
I
foråret 1989 blev jeg lykkelig ejer af Angelica´s White Medea
en dejlig stor robust og fortræffelig avlskat som blev stammoder
til mit siameseropdræt.
Schnewittschen
eller Dronningen som hun kaldtes i dagligdagen, fik sit første
kuld, i maj 1990 i min seng, hun ville bare være hos mig når hun
skulle føde.
Det
har forøvrigt alle mine katte fået lov til.
Faderen
var IC. Commance v. Eisenstein, som på moderens side har Al Katta
og Uruguay linier og på faderens side har Conquest og San-T-Ree
linier. Jeg må indrømme, at det på daværende tidspunkt ikke
sagde mig så forfærdelig meget. Det skulle så senere ændre
sig.
.jpg)
Rawly Naryschkina
En killing fra dette kuld rejste til Holland, IC. Rawly
Naryschkina SIA w 67 er at finde i en del stamtavler der. Rhayan -
også hvid blev BIS killing på sin første udstilling. Ham
ville jeg forfærdelig gerne selv have beholdt, men fornuften tog
overhånd, for som min ny samlever dengang sagde og stadig siger:
Vi har begge kun to hænder.
Af Medea´s næste kuld efter IC. Legendary v. Avathar hvor
der ligger de amerikanske linier San-Toi´s og Calemar bag, kom
der to nydelige brunmaskede piger, hvoraf den ene, Schalimar,
rejste til Italien og blev IC. Desværre var kommunikationen ikke
så god, men jeg ved at hun har fået mange dejlige kuld der med
forskellige hanner.
Søsteren
Samsara kom til Hildegard Barth, von Avathar - opdrættet, hvor
som her, et godt temperament er i højsæde, så der har hun sat
sine spor.
Da jeg på en udstilling så EC. Dan Thai´s Ieyasu efter (EC.Chantina
Justinian ORI b X CH.Spinx Quality Street ORI b) var jeg
sikker på, at han, hvis muligt, skulle være en far til mine næste
killinger.
Skæbnen
ville, at på det tidspunkt, hvor Dronningen gerne ville have
herrebesøg, var Ieyasu´s ejere midt i en flytning, så jeg fik
lov til at have ham her hos os en uges tid på Lolland. Om det var
dengang, jeg reviderede min mening om, at jeg aldrig vil have
avlshan, kan jeg ikke sige, men det er helt sikker, at det
har haft en stor indflydelse.
Ieyasu er blevet far til nogle kuld her, og der er et par piger
jeg vil nævne: IC. Xyntia Naryschkina SIA w 67, der er hos Horst
Bischoff og dommer Ursula Lose, og efter en senere parring er IC.
Zindy Naryschkina SIA b hos Barbara Presley, Ptah´s Descentans opdræt, også Tyskland, - et opdræt, der har
specialiseret sig i havanna og cinnamon.
Fra
Medea´s sidste kuld maj 1995 (med Moulin Rouge´s Bryant SIA n)
kan jeg nævne at IC. Cosima Naryschkina, Britt Hansen købte
hende, og efter hendes død, var hun en kort periode igen i mit
hjem. Hun har nu fået et nyt hjem hos en dejlig familie i
Tyskland hvor hun kom hen med Bøllebørn i maven, og er nu den,
der bestemmer. Her gik ikke så godt, for her var det jo
Dronningen der bestemte.
I august 95 holdt Bølle sit indtog i vores lille familie. IC.
Tiptap-Tomtom´s Asterion SIA n er efter GIC. Quinten v. d.
Marcken SIA n, (her ligger hollandske engelske og svenske linier
bag),moderen er Athina v. Eisenstein. Far til Athina er WV.
Chanteclairs Herkules.
Det
var bare meningen at vi skulle have et par kuld og så…… ja
det er blevet til et par mere, men Bølle er simpelthen den
vidunderligste kat, vi kan tænke os, og da vi ikke har det store
problem med hankattestrint, og vi samtidig har pladsen til ham, får
han lov til at beholde hans ædle dele lidt endnu.
Hans
børn arver hans dejlige temperament, og på udstillinger kan vi
efterhånden beundre dem som BIV og BIS , De er det, der er mit mål,
nemlig en dejlig klassisk og harmonisk siameser, der ikke er for
overtypet.
I
sommeren 96 blev en drøm til virkelighed, jeg fandt en lille blåmasket
pige hos Karin Pedersen som jeg måtte købe, Winnetou´s Laila
Naryschkina, det blev til vores lille prinsesse. Hun har også
det, jeg værdsætter utroligt højt, nemlig et vidunderligt
temperament. Prinsessens første kuld skulle naturligvis være med
Bølle, og de fik 7 dejlige børn - 4 brunmaskede, 1 blå og to
lillamaskede siamesere. Tre af dem (jeg syntes, det var for meget
med dem alle sammen) var med på en udstilling og blev bedste
kuld.
Al
afsked er svær og Enya SIA c havde da også medlidenhed med
mig så hver gang der kom killingekøbere, opførte hun sig så
afskyeligt, at der ingen var, der ville have hende. Derfor er hun
blevet her. Hendes kælenavn "Trille" fik hun meget
tidligt. Hun var ikke mere end 4½ md. da hun lå og trillede
foran vores fødder, og jeg var sikker på at det var for at få
vores opmærksomhed, men nej……. det var løbetid!
Prinsessens
2. kuld blev 6 dejlige blåmaskede killinger efter CH. Ivantes
Yamtai (EC. Schermese Legacy x San-T-Ree Torti Spot) heraf
er tre gået i avl hos opdrættere Tyskland.
Trille
havde en forrygende udstillingskarriere, hvor hun på et halvt år
blev IC. Jeg tror hun tænkte: Lad os få det overstået så
hurtigt som muligt. Hun kender nemlig min indstilling: Avlshunner
skal have lov til at nyde tilværelsen som avlshunner.
Hun
fik som 1½ årig, med Longwiew Sir Lancelot SIA n, (G.CH.
Roysterer Shermisian SIA c Shermese Temple Flower SIA n)

en dejlig avlshan som min veninde Hildegard Barth har importeret
fra England, fem dejlige killinger nytårsmorgen 1999. Af dem er
der blevet 3 piger hos opdrættere i Danmark; en han er også i
avl hos en tidligere killingekøbere i Sydtyskland.
Prinssesens kuld i 99 blev kun til to, hun tænkte nok , først
syv, næste gang seks, så ville hun hygge sig med to, det
var igen med Sir Lancelot som far. Han giver simpelthen det
dejligste temperament samt dejlige harmoniske killinger.
Han
er også far til IC. Nissen´s Vimmer SIA
a (Vimmer´s mor er Nissen´s Peggy ORI a).
Ja
og så er Vimmer far til Trilles kuld i 99 også kun to, Joker og
Janka, de er begge rejst til Paris, hvor de hos Madame Courrier og
hendes datter nu har deres nye hjem.
Trille
er så gerne mor og en rigtig god mor, og hvis det skulle gå
efter hendes ønsker ville hun have børn altid, men det går nu
heldigvis ikke.
I
september 99, erobrede, Bølles barnebarn, Nissen´s Beauty
Baroness SIA a, mit hjerte med storm, hun havde nær fået kælenavnet
"Klistermis", det blev dog til "Pjuske" for når
hun, som næsten altid, er glad og kælen, ligner hendes pels en
forpjusket uldtot, om det er arveligt kan jeg ikke sige, men Bølle
rejser også pelsen når han er kælen.

Desværre
blev Beauty kun 2 år gammel, hun fik en blodprop i hjernen og vi
måtte sige farvel til hende efter at hun kun havde fået et kuld
killinger med
IC. Longwiew Sir Lancelot.
Kombinationen
Vimmer & Trille var rigtig god, derfor rejste Trille igen til
Jylland og resultatet blev seks dejlige blåmaskede killinger.
Jeg
er nu en gang blevet siameseropdrætter med liv og sjæl, og håber
at blive ved mange år endnu.
Selvfølgelig
er alt ikke lutter lagkage, der har også været situationer og
oplevelser som jeg godt ville have været forundt, det kan ikke være
anderledes når man har med levende væsner at gøre.
Min
søgen efter et godt og internationalt avlsmateriale, har givet
nogle spændende stamtavler, som ikke er uvæsentlige for at lave
et seriøst opdræt af klassiske og efter standarden typede dyr,
som dommerne (gerne) vil have dem.
Jeg
vil dog samtidig også gerne have at den ganske
almindelige killingekøber syntes om mine siamesere. Hvor er jeg
tit i telefonen blevet spurgt: Hvordan er typen?
Allerbedst
har jeg det, når jeg kan give en killingekøber en god oplevelse,
og at de er glade for deres lille nye, som skal have en god
karakter og ikke have problemer med at skifte hjem.
Kommer
de så senere på udstilling eller bliver brugt i avl, og alt går
til deres tilfredshed, så har jeg været, og er på rette vej.
Juli 2000
Heide
Petersen
|